De seneste år har virksomheder oplevet en markant stigning i kravene til rapportering – ikke kun på det finansielle område, men også inden for bæredygtighed, dataetik og governance. Nye EU-direktiver, herunder CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), betyder, at mange virksomheder nu skal rapportere langt mere detaljeret om deres aktiviteter og påvirkning. Men hvad betyder det i praksis for regnskabsfunktionen, der i forvejen jonglerer med årsrapporter, revision og budgetter?

Fra finansiel rapportering til helhedsrapportering

Traditionelt har regnskabsfunktionen haft fokus på tal, nøgletal og økonomiske resultater. Med de nye krav udvides perspektivet markant. Nu skal der også rapporteres om miljøpåvirkning, sociale forhold og ledelsesstrukturer – de såkaldte ESG-parametre (Environmental, Social, Governance).

Det betyder, at regnskabsafdelingen ikke længere kun skal samle data fra økonomisystemet, men også fra HR, produktion, indkøb og IT. Opgaven bliver dermed mere tværgående og kræver samarbejde på tværs af organisationen.

Nye kompetencer og samarbejdsformer

De nye rapporteringskrav stiller krav til både kompetencer og arbejdsmetoder. Hvor regnskabsmedarbejdere tidligere primært arbejdede med finansielle standarder som IFRS og årsregnskabsloven, skal de nu også forstå bæredygtighedsstandarder og kunne vurdere ikke-finansielle risici.

Mange virksomheder vælger at opkvalificere medarbejdere gennem kurser i ESG-rapportering eller at ansætte specialister med erfaring inden for bæredygtighed og dataanalyse. Samtidig bliver samarbejdet med kommunikations- og HR-afdelinger tættere, da rapporteringen i højere grad handler om at formidle virksomhedens samlede ansvarlighed.

Læs også:

Justér kursen med data: Brug feedback til at optimere den økonomiske strategi

Investering

I takt med at markederne forandrer sig, bliver evnen til at tilpasse sig afgørende. Denne artikel viser, hvordan du kan bruge data og feedback som strategiske værktøjer til at justere din økonomiske kurs, træffe bedre beslutninger og skabe en organisation, der lærer og handler på fakta.

Usikkerheder i årsrapporten – sådan håndterer du dem ansvarligt

Investering

Usikkerheder er uundgåelige i enhver årsrapport – men de kan håndteres professionelt. Få indsigt i, hvordan ledelse og revisor sammen kan skabe en ansvarlig rapportering, der styrker tilliden hos investorer og andre interessenter.

Nye rapporteringskrav: Hvad betyder de for regnskabsfunktionen i praksis?

Investering

De nye rapporteringskrav, herunder CSRD, udvider regnskabsfunktionens ansvar fra klassisk finansiel rapportering til en mere helhedsorienteret indsats med fokus på bæredygtighed, data og governance. Artiklen giver et overblik over, hvad ændringerne betyder i praksis – og hvordan virksomheder kan forberede sig.

Intern vs. ekstern revision: To perspektiver – én fælles kvalitetssikring

Investering

Hvad adskiller intern og ekstern revision, og hvordan bidrager de hver især til virksomhedens troværdighed og kvalitetssikring? Artiklen giver et klart overblik over de to revisionsformer og viser, hvordan de sammen styrker tillid og gennemsigtighed i økonomistyringen.

Dataindsamling og systemunderstøttelse

En af de største praktiske udfordringer er dataindsamlingen. Hvor økonomiske data typisk findes i ét system, er ESG-data ofte spredt ud over mange kilder – fra energiforbrug og affaldshåndtering til medarbejdertrivsel og leverandørforhold.

Derfor ser mange virksomheder mod nye IT-løsninger, der kan samle og validere data på tværs af organisationen. Automatisering og digitalisering bliver afgørende for at kunne håndtere de øgede krav effektivt og undgå fejl.

Revision og dokumentation

Med de nye krav følger også øget kontrol. Fremover skal bæredygtighedsrapporteringen revideres – i første omgang med en begrænset sikkerhed, men på sigt med samme grundighed som de finansielle tal. Det betyder, at dokumentation, sporbarhed og interne kontroller bliver endnu vigtigere.

Regnskabsfunktionen får dermed en central rolle i at sikre, at data ikke blot er korrekte, men også kan efterprøves. Det kræver klare processer, ansvar og dokumentationsrutiner.

Strategisk betydning for virksomheden

Selvom de nye krav kan virke tunge, rummer de også muligheder. Når virksomheden får bedre indsigt i sine ikke-finansielle forhold, kan det bruges strategisk – til at identificere risici, styrke brandet og tiltrække investorer, der i stigende grad efterspørger gennemsigtighed.

Regnskabsfunktionen bliver dermed ikke kun en rapporteringsenhed, men en strategisk partner, der bidrager til virksomhedens samlede værdiskabelse.

Sådan kan regnskabsfunktionen forberede sig

For at komme godt i gang med de nye krav kan regnskabsfunktionen tage følgende skridt:

• Kortlæg kravene – undersøg, hvilke standarder og rapporteringsområder der gælder for jeres virksomhed.
• Etabler tværgående samarbejde – involvér relevante afdelinger tidligt i processen.
• Invester i systemer – sørg for, at dataindsamling og rapportering understøttes digitalt.
• Opbyg kompetencer – uddan medarbejdere i ESG-rapportering og datastyring.
• Start i det små – begynd med de mest væsentlige områder og udbyg gradvist.

Ved at tage fat nu kan regnskabsfunktionen ikke blot leve op til kravene, men også positionere sig som en nøgleaktør i virksomhedens fremtidige udvikling.